layoutelementlayoutelement
 

Aktiviteten på Lindehøj søger frivillige

 

Aktiviteten på Lindehøj søger frivillige til gåture og som "kørestolsskubbere" til arrangementer:

Frivillige til gåture:

Vi søger frivillige til at gå ture med beboerne fra plejecenteret. Alle mennesker har et behov for at komme ud, få frisk luft og få rigtig dagslys i øjnene. Dette giver et løft i livskvaliteten også til de ældre borgere i samfundet. 
Derfor har vi brug for dig som har lyst til at give en del af din tid til andre medmennesker som frivillig på plejecenteret. 
Lindehøjs beliggenhed er dejligt tæt på naturskønne Nørre Stand samt byens parker. Beboernes gangfunktion er svingende fra selv gående til kørestolsbrugere. 

Du skal kunne skubbe en kørestol (vi har elektriske kørestole til hjælp). Du må gerne være udadvendt og have en lyst til at snakke med ældre mennesker. 
Tidsomfang: 1 dag om ugen 1-2 timer / 1 dag hver 2. uge 1-2 timer. 

Vi tilbyder: En introduktion til arbejdet. Aktivitetspersonalet går med de første gange for at du bliver tryg ved at være i arbejdet. Du vil opleve et samvær med andre frivillige, f.eks. ved at I går flere sammen. 

Lyder dette som noget for dig så send gerne et par ord om dig selv til aktivitetsmedarbejderen. 
Har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte aktivitetsmedarbejderen.

Kontakt: 
Lindehøj 
Nørrebakken 1
8700 Horsens

Aktivitetsmedarbejder Amalie 
Tlf. 24 99 91 31
E-mail: amris@horsens.dk 
Vi glæder os til at gå tur med dig. 

Frivillige "kørestolsskubbere" til arrangementer:

Vi søger frivillige til at hjælpe med at skubbe beboerne rundt på centeret ved store arrangementer arrangeret af Lindehøjs Venner. Da centret er stort og vi har mange beboere som gerne vil deltage i arrangementerne, der sidder i kørestol, mangler vi nogle hænder til at hjælpe med at skubbe. 
Du må gerne deltage i arrangementet efterfølgende og være sammen med beboerne.

Tidsomfang: Der bliver afholdt arrangementer fast 2 gange om måneden. Det vare ca. 2-3 timer hver gang. Du behøver ikke kunne komme hver gang. 
Du skal kunne skubbe en kørestol indendørs, og du må gerne være udadvendt og være glad for at tale med ældre mennesker. 

Vi tilbyder: En instruktion til arbejdet, desuden bestræber vi os på at der altid vil være en aktivitetsmedarbejder tilstede. 
Et fællesskab med andre frivillige igennem arrangementet. 
Du kan komme til koncerter, banko og forskellige foredrag gratis. 

Lyder dette som noget for dig, så send gerne et par ord om dig selv til aktivitetsmedarbejderen. 
Har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte aktivitetsmedarbejderen.

Kontakt: 
Lindehøj 
Nørrebakken 1
8700 Horsens

Aktivitetsmedarbejder Amalie 
Tlf. 24 99 91 31
E-mail: amris@horsens.dk 

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk