layoutelementlayoutelement
 

headspace søger frivillige

Kunne du tænke dig at være nogen at tale med?
- Så er det netop dig vi leder efter!

Hos headspace I Horsens søger vi nye frivillige, der sammen med os, ønsker at være nogen at tale med.

Hvem/hvad er headspace?

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Det vigtigste i headspace er
at ingen kan gå forkert og at intet er for stort eller småt. Hos os er det den unges præmisser der er i fokus.
Frivillige med forskellige kompetencer

Hos headspace Horsens møder vi mange unge og derfor mangler vi nogle smilende og imødekommende frivillige. Der
er ingen regler for, hvilken baggrund eller uddannelse du har, da vi ser en styrke i, at vi alle har forskellige
kompetencer og derfor kan imødekomme en bred vifte af unge. Kunne du tænke dig at indgå i vores team, så læs
nedenstående punkter og se om headspace er et frivilligtilbud for dig.

Det søger vi hos dig

• Du brænder for at arbejde med unge mennesker.
• Du kan have egen livserfaring samt oplevelser, der ruster dig til at imødekomme og rådgive andre unge.
• Du er gerne studerende på en relevant socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, lærer, pædagog, psykolog,
læge, sygeplejerske mv.).
• Du er praktiserende - eller har været det - indenfor de nævnte fagområder.
• Du interesserer dig for kommunikation og kender forskellige kommunikationsstrategier.
Dine kommende arbejdsopgaver
• Ungerådgivning: Dvs. personlige samtaler i headspace, telefoniske samtaler eller mailkorrespondenser.
• Opfølgning og praktisk hjælp: Følge den unge på kommunen eller andet tilbud, hjælpe med at søge SU eller
boligstøtte, finde svar på konkrete spørgsmål af praktisk karakter.
• Formidling og fortalervirksomhed: Bl.a. oplæg på skoler, etablering af samarbejde med lokalmiljø, arrangere
headspace-events, deltage i festivaller, byfester og lignende samt reklamere for headspace.
• Kommunikationsarbejde både internt og eksternt: Bidrage til at sprede budskabet om headspace på de
sociale medier, skabe kommunikationsstrategier og udarbejde PR-materiale.

Vi forventer af dig som frivillig

• Du er god til at lytte og brænder for at hjælpe unge på deres præmisser.
• Du respekterer de unges integritet og møder dem i øjenhøjde.
• Du er loyal overfor headspace værdier og målsætninger.
• Du påtager dig gennemsnitlig 12 timers arbejde i måneden, foruden deltagelse i supervision. Derudover
forventer vi, at du har mulighed for at være tilknyttet headspace i minimum et år, af hensyn til de unge. (Vi har
fuld forståelse for eksaminer, ferie og lignende).
• Du deler din tvivl og overvejelser med dine kolleger og kan tage imod feedback og sparring.

• Du har mulighed for at deltage i en obligatorisk uddannelsesweekend, hvor du vil blive ”klædt på” til jobbet
hos headspace.
• Du har lyst til at være en del af et tværfagligt og ungt frivilligteam.
Hvad får du som frivillig i headspace
• Et spændende frivilligt arbejde, hvor du gør en forskel for unge, som har brug for nogen at tale med.
• Undervisning, sparring og supervision fra en bred vifte af fagligt stærke profiler.
• Styrkede sociale og faglige kompetencer samt en dybere indsigt i unges udfordringer og trivsel.
• Mulighed for at få dækket billigst mulige transportudgift, hvis du skal rejse over 20 km for at komme til vores
afdeling.

Hvad siger de frivillige i headspace om jobbet?
https://www.youtube.com/watch?v=90wA0aryRU4

Sådan bliver du frivillig i headspace Horsens

Hvis du på baggrund af ovenstående ønsker at blive en del af vores team, så hent vores ansøgningsskema
(http://www.headspace.dk/horsens/blivfrivillig – er at finde i bunden af siden) og send det til af@headspace.dk.
Herefter vil du kunne blive kaldt til en personlig samtale.
Ønsker du flere informationer eller har du spørgsmål, så kontakt vores centerchef Anders Friche på mail:
af@headspace.dk eller på telefon 53 61 04 79.
Vi glæder os til at møde dig!
 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk