layoutelementlayoutelement
 

De Handicappedes Idrætsforening for Horsens og Omegn (D.H.I.F) søger ny kasserer

 

D.H.I.F. for Horsens og Omegn er en forening, der tilbyder handicappede at dyrke idræt under betryggende forhold i deres fritid. Idrætsaktiviteterne er f.eks. svømning, boccia, gymnastik, bordtennis, stavgang, dart, quilling (nørkleri med papirstrimler) m.v. Vi har 170 medlemmer i alle aldre men fleste modne mennesker. Vi har egne lokaler på Sønderbrogade 3 st.th. i Horsens.

Vores forening, der startede i 1973, gør en stor forskel for handicappedes livskvalitet og mulighed for at deltage i idrætsliv. Vi har fået Horsens Kommunes Handicappris 2018, som en anerkendelse af vores arbejde.

Har du lyst til at være med til at gøre en stor forskel for handicappede i Horsens og omegn og kender du lidt til kassererrollen? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi er 12-14 frivillige instruktører i foreningen og en del af disse er med i bestyrelsen. Som ny kasserer skal du være ”passiv medlem” af foreningen, som koster 150 kr. om året. 

Som kasserer skal du selvfølgelig føre det daglige regnskab og varetage kontingent opkrævningen fra medlemmerne. Derudover skal du sørge for den økonomiske kontakt til Horsens Kommune, der yder tilskud til handicapidræt. Derudover skal de deltage i de 6 årlige bestyrelsesmøder, hvor du skal præsentere økonomisk status løbende, samt den årlige generalforsamling, hvor du skal aflægge det reviderede årsregnskab. Vi har en god egenkapital i foreningen. Du kan være sikker på, at der vil være en god opbakning fra bestyrelsens side og overdragelse fra den nuværende kasserer. 

Vil du vide mere så kontakt:
Formand Lilian Saxbeck på tlf. 23 60 67 16 eller email på lisax@stofanet.dk
Nuværende kasserer Birtha Schou på tlf. 28 26 54 42, email på damvej8@stofanet.dk

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk