layoutelementlayoutelement
 

Chauffører til overskudsmadprojekt

Det Boligsociale sekretariat BoTrivsel søger chauffører til overskudsmadsprojekt, hvor vi afhenter overskudsmad fra supermarkeder og sælger til økonomisk pressede og socialt udsatte i Horsens.

Bo Trivsel søger frivillige chauffører, som har tid og mulighed for at hente overskudsmad fra supermarkeder, som vi afhenter og sælger for en symbolsk pris for økonomisk pressede og socialt udsatte i Horsens. Vi søger stabile chauffører som kan hente mad en morgen i ugen fra kl. 9 og  cirka en time frem alt afhængigt af, hvor meget mad der er. Da vi ikke har en bil i projektet, skal du selv have adgang til bil. Bo Trivsel er det boligsociale sekretariat i Horsens, som gennem aktiviteter og projekter sikrer god trivsel i almene boliger i Horsens - særligt udsatte boligområder. Siden januar 2016 har vi solgt overskudsmad - hovedsageligt frugt og grønt - som vi modtager fra indtil videre to supermarkeder i Horsens. Vi sælger det for et symbolsk beløb til vores borgere - med særligt fokus på økonomisk pressede og socialt udsatte i Horsens. Tilbuddet er velbesøgt af vores borgere og får stor ros af disse. 

Kontaktperson:
Bettina Bach
Boligsocial medarbejder - flygtninge og integration
Bo Trivsel – Det boligsociale sekretariat
Spedalsø Torv 2, st / Hybenvej 6
8700 Horsens
Tlf. 4232 1385
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk