layoutelementlayoutelement
 

Frivillige sproghjælpere til Sundhedscafeen

 

SØGES:

2 frivillige til Sundhedscafeen i Horsens

Vi søger efter to frivillige som hver torsdag fra kl. 10 – 12 vil træne dansk med en række flygtninge, som er tilknyttet Sundhedscafeen i Sundhuset Horsens. Her er tale om almindelig samtale på dansk, ikke undervisning.

De frivillige behøver ikke specielle færdigheder, køn eller alder, men forventes at have en positiv tilgang til integration af flygtninge.

Er du interesseret da kontakt:

Koordinator
Jette Petersen
jettetwin@live.dk


Information:

Sundhedscafeen i Sundhedshuset er en socialøkonomisk virksomhed under Dansk Flygtningehjælp, som opkvalificerer flygtninge fra hele verden, men for tiden primært Syrien. 

Målgruppen er hovedsageligt dem, der har specielle udfordringer enten fysisk eller psykisk, eller som på anden måde skal have lidt ekstra hjælp til  at finde vej ind i det danske samfund. Nogle  har været her i flere år, andre er næsten lige kommet til Danmark. De fleste går allerede på sprogskole, men har brug for ekstra samtaletræning samt træning i de gloser, det er nødvendigt at kende for at kunne arbejde i cafeen.

Cafeen serverer mad til alle ansatte og brugere i Sundhedshuset samt leverer en del mad ud af huset. Den daglige leder er Claus Brænder, som er uddannet kok samt har mange års erfaring med at have socialt udsatte med i køkkenet.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk