layoutelementlayoutelement
 

Center for socialt udsatte søger frivillige

Forening     Center for socialt udsatte i Horsens Kommune

Center for Socialt Udsatte (CSU) i Horsens Kommune søger frivillige, der vil være med til at gøre en forskel for vores beboere på det Sociale Døgncenter Sølyst og den Boligsociale indsats og Stoffri døgnbehandling i Vesterled
Er du medlem af en forening og vil du gerne dele din interesse/hobby er du også velkommen til at komme forbi og præsentere den. Mulighederne er mange og i fællesskab kan vi finde ud af, hvilke opgaver du har lyst til at varetage. Uanset hvilken opgave du laver, kan du være sikker på, at din indsats gør en forskel for mennesker, der befinder sig i en sårbar situation.
Du kan vælge at være frivillig alene, eller sammen med en anden frivillig.

Arbejdsopgave
Der er mulighed for at lave mange forskellige opgaver som frivillige. Du kan bl.a.:
Lave aktiviteter med beboerne i huset.
Tage beboerne med på udflugt.
Servere morgenmad.
Holde oplæg om din interesse, ex sund kost, økonomistyring mm.
Hyggeligt samvær med beboerne.
Motionsven. 

Tidsomfang
Det aftaler vi sammen, så det passer til dit program.

Dine kvalifikationer
Kendskab og erfaring med målgruppen er ikke en forudsætning. Det er derimod vigtigt, at du har lyst og overskud til de socialt udsatte i samfundet, og har respekt for det daglige personale og beboerne på institutionerne. Derudover skal du kende dine egene grænser og være stabil og robust. Du vil modtage grundig introduktion og information om det at være frivillig i CSU, inden du bliver sendt ud som frivillig.

Vi tilbyder
Når du er frivillig i CSU, vil vi gerne inddrage dig, udvikle dine kompetencer og udbygge dit kendskab til arbejdet med udsatte borgere. Derfor vil du jævnligt blive inviteret til netværksmøder og supervision, hvor du kan møde andre frivillige og personale med en stor faglighed.
Har du lyst til at vide mere kontakt Mette Bundgaard.

Har du lyst til at vide mere, så kontakt frivillig koordinator Karina Simonsen:
Mail: frivillighps@horsens.dk 
Telefon: 21445058

 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk