layoutelementlayoutelement
 

På fode igen - Gratis og uvildig gældsrådgivning

 

GRATIS OG UVILDIG GÆLDSRÅDGIVNING – ”PÅ FODE IGEN”

 

KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark driver i samarbejde med Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte en gratis og uvildig gældsrådgivning i Horsens.

 

Rådgiverne er frivillige hos KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark, og de har alle en relevant faglig baggrund, f.eks. som bankrådgivere, jurister, socialrådgivere mv.

 

Som borger kan du være sikker på en uvildig rådgivning, hvor dine personfølsomme oplysninger ikke deles med offentlige myndigheder eller medarbejdere.

 

Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte stiller lokaler til rådighed for KFUM’s projekt, og bidrager dermed til at sikre, at du som borger kan modtage den uvildige rådgivning, du måtte have behov for. Rådgivningen finder sted i Tordenskjoldsgades gamle skole om mandagen.

 

Vil du have et møde med en af KFUM’s frivillige rådgivere? Så ring 51 23 03 38 og bestil en tid. Du er velkommen til at have en bisidder med til mødet. Har du behov for flere møder med rådgiveren, aftaler du blot en ekstra tid med ham eller hende.

 

Hvad kan du få hjælp til?

De frivillige rådgivere tilbyder:

  • Uvildig og fortrolig økonomisk rådgivning i trygge rammer.
  • Overblik over din økonomiske situation og motivationsarbejde i forhold til at afdrage gæld.
  • Undervisning i at lægge budget.
  • Råd om at omlægge gæld.
  • Hjælp til prioritering af kreditorer og måske til at tage kontakt til disse for at ændre aftaler.
  • Spareråd, herunder hvordan du får mere ud af dit rådighedsbeløb.

"På fode igen" rådgiver på Tordenskjoldsgades gamle skole et par timer hver mandag.

Ring og aftal tid på tlf. 51 23 03 38.

Læs mere på Kfum's hjemmeside: http://www.kfumsoc.dk/institutioner-og-sociale-tilbud/projekter/paa-fode-igen/

 

 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk