layoutelementlayoutelement
 

Vestbyens Fotogruppe udstiller billeder i Sund By

07. august 2018

Mandag den 13. august åbner en fotoudstilling med naturbilleder fra Horsens Kommune

Sund By og Vestbyens Fotogruppe samarbejder om en udstilling af naturfotos fra Horsens Kommune.
Vestbyens Fotogruppe er en gruppe af dygtige amatørfotografer, der mødes hver mandag i Vestbyens Beboerhus.
Billederne på udstillingen spænder fra poetiske vinterbilleder over grafiske efterårsbilleder til smukke forårsbilleder.

Kunst og fotos i Sund By
Sund By har i et par år haft succes med udstilling af kunst i samarbejde med kunstskolen Snurretoppen. Denne nye udstilling giver nogle andre perspektiver:
”Samtlige billeder viser eksempler på den smukke natur, der omgiver os overalt i Horsens Kommune. Billederne er med til at åbne vores øjne for den skønhed, vi måske er tilbøjelige til at overse - eller som vi tager som givet”, siger Inge Kristiansen, leder af Sund By.
Det er muligt at købe billederne ved henvendelse til Sund By, som herefter formidler kontakten.

Udstillingen åbner mandag den 13. august kl. 13.30.
Billederne kan ses indtil den 1. oktober. Alle er velkomne til både åbningen og til at se fotos efterfølgende.



Information: Helle Kraglund, Horsens Sund By, tlf. 76 29 36 75 eller hekr@horsens.dk

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk