layoutelementlayoutelement
 

Program for Ud i det blå

13. marts 2019

Torsdag den 23. maj inviterer kommunens aktivitetscentre til udendørsaktiviteter under temaet Ud i det blå - kom og vær med!

Torsdag den 23. maj 2019 kommer kommunens sundhedscentre til at summe af udendørsaktiviteter. Denne dag inviterer centrene beboere, frivillige, pårørende og andre interesserede til at kigge forbi til aktiviteter Ud i det blå.  
Herunder finder du program for dagen.
Programmet opdateres løbende.

Åbne arrangementer

Birkebo: Sang og dans
Birkebo inviterer til sang og dans i det fri
Tidsrum: 14.30-16.30
Adresse: Vestbirkvej 3, Østbirk
Tilmelding: Åbent for alle, du møder bare op på dagen


Ceres: Hygge i gården
Ceres Centret inviterer til ud i det blå med underholdning og salg af pølser i gården.
Tidsrum: 10-14
Adresse: Nørretorv 1, Horsens
Tilmelding: Åbent, du møder bare op


Egebakken: Besøg på Foulum Forsøgscenter
Kom med på tur for at se, hvordan der forskes i fødevarer, husdyr og planter. Vi kører samlet i bus. Turen kræver, at du er mobil og selvhjulpen.
Tidsrum: 9.30-17.15
Adresse: Afgang fra Egebakken, Egebjergvej 148, Horsens
Tilmelding: Senest den 25. april. Tilmelding på Egebakken. Pris: 175 kr. for bus, frokost, drikkevarer, rundvisning, kaffe og kage.


Gedvedhus: Indvielse af gårdhave
Gedvedhus inviterer til indvielse af den nye, fine gårdhave.
Tidsrum: Fra kl. 16
Adresse: Kirkevej 5, Gedved
Tilmelding: Ingen tilmelding, du møder bare op


Hattingcentret: Spis sammen i det fri
Hattingcentret inviterer til spisning i det fri kl. 12-14 med frokostplatte med efterfølgende kaffe for 60 kr. (skal bestilles i forvejen). Herefter petanque, krolf og vikingespil i haven med kaffe og kage.
Tidsrum: Kl. 12: Frokost, kl. 14: spil i haven, kl. 16: Tak for i dag
Adresse: Smedebakken 1, Hatting
Tilmelding: For bestilling af frokostplatte med blandt andet fiskefilet, steg og leverpostej og kaffe med småkage: 60 kr. Skal bestilles og betales senest 20/5.
Resten er gratis.


Præsthøjgården: Grill med Eigil
Vi spiser grillmad til aftensmad.
Tidsrum: Kl. 17
Adresse: Ternevej 66, Horsens
Tilmelding: Senest d. 14. maj. Pris 85 kr. Tilmelding og betaling kan ske kontant via blanketter, som findes på adressen eller via MobilePay til 40931. Ved MobilePay oplys da i beskedfeltet dit telefonnummer og at du tilmelder dig Ud i det blå 23. maj. Ved spørgsmål ring på tlf. 24972068


Søndergården: Hygge i gårdhaven
Søndergården inviterer til hygge, god musik, kaffe og kage i gårdhaven, med cykeltur på duocykel og rickshaw. Kl. 17 serveres pølse med brød og kartoffelsalat.
Tidsrum: Kl. 15: Kaffe og kage, kl. 15.30: Tur på cyklerne og spil, kl. 17: pølse med brød og kartoffelsalat
Tilmelding: Åbent og gratis


Tamdrup: Bankospil
Vi spiller banko på centret. 
Tidsrum: Begynder kl. 14.30
Adresse: Silkeborgvej 245, Horsens
Tilmelding: Du møder bare op.



Lukkede arrangementer:


Dronning Ingrids Hjem/Egebo: Grill i gårdhaven
Dr. Ingrids Hjem arrangerer grill i gårdhaven med fællesspisning for beboere - spisning og god musik i haven med mulighed for (stole)dans.   
Tidsrum: 17-19
Tilmelding: Lukket arrangement


Dronning Ingrids Hjem/Egebo: Krotur til Vestjylland
Beboere fra Dr. Ingrids Hjem skal ud at se landskabet og en tur på Røgind Kro i Ringkøbing og blive kræset for.  
Tidsrum: 9-18
Tilmelding: Lukket arrangement


Egebakken: Besøg fra 1. klasse
Beboere i plejen på Egebakken får denne dag besøg af elever fra 1. klasse på Egebjergskolen.
Tidsrum: Kl. 10.30
Tilmelding: Lukket arrangement


Egebo: Ud i din by
Beboere fra Egebo oplever en formiddag med frisk luft og en snak med de fantastiske frivillige. Hvis vejret tillader det, spiser vi en is udendørs.
Tidsrum: 10-11.15
Tilmelding: Lukket arrangement

 

Programmet opdateres løbende.

Vælg periode for nyheder
« 2018
seneste 2019
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk