layoutelementlayoutelement
 

Hjertestarterdag på sygehuset

Alle kan lære at redde liv

Hvis flere mennesker lærer at redde liv, kan endnu flere liv reddes, fortæller reservelæge Anita Andersen fra Medicinsk Afdeling, og tilføjer, at alle kan lære at udføre livreddende førstehjælp uanset alder.

I Danmark er der hvert år 3.500 personer, som falder om med et hjertestop uden for hospital. Deres chance for at overleve afhænger af, at der er mennesker til stede, som kan og tør yde livreddende førstehjælp. I dag overlever 12 pct. hjertestop uden for hospital i Danmark.

Derfor inviterer læger og sygeplejersker fra Hjertemedicinsk Afsnit på Hospitalsenheden Horsens alle interesserede borgere til at komme og lære at give hjertelungeredning og bruge en af de mange hjertestartere, som er placeret rundt i landet.

- Hvis man yder livsreddende førstehjælp til en person med hjertestop, så øges personens mulighed for at overleve med 400 %, forklarer sygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard.

Den europæiske Hjertestarterdag

Den 16. oktober er efterhånden kendt som den årlige Hjertestarterdag i Danmark og i resten af Europa. Initiativet til at lære livreddende førstehjælp kommer fra EU-Parlamentet, og i Danmark står Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden bag en lang række aktiviteter i hele landet, som sætter fokus på at redde liv.

Arrangementet foregår:

Søndag den 16. oktober kl. 13.00-15.00      
på Regionshospitalet Horsens, i forhallen
Sundvej 30
8700 Horsens

 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk