layoutelementlayoutelement
 

Mad og Måltider

Find materialer i Sund By Butikken 
Sund By Butikken har materialer om at spise og leve sundt i dagligdagen, Kig forbi i åbningstiden og tag materialerne med hjem. 

De 10 kostråd
I Danmark har vi 10 kostråd, som kan hjælpe dig med at fremme din sundhed og forebygge sygdom. Kostrådene kan bruges som retningslinjer for, hvordan du kan sammensætte din daglige mad på en hensigtsmæssig måde. Kostrådene gælder for raske personer, men ikke for personer, der på grund af sygdom har specielle krav til kosten.
Kostrådene er ikke slankeråd. Men hvis du gerne vil tabe dig, kan du gøre kostrådene til din livsstil i dagligdagen. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk kan du finde mere om de enkelte kostråd:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand  


Mærker på fødevarer 
Du kan også vælge madvarer, der er mærket med fuldkornslogoet for mere fuldkorn i maden eller Nøglehulsmærket, som følger ernæringsmæssige krav. 


Henvisning til diætist 
Din praktiserende læge kan henvise dig til en klinisk diætist, hvis du opfylder kravene. Læs mere på Region Midtjyllands hjemmeside


Overvægt hos børn og unge
Sundhedsplejen i Horsens Kommune varetager behandling af overvægtige børn og unge, kendt som "Holbæk-modellen". Læs mere på Sundhedsplejens side (se overvægtklinik).

 
For yderligere oplysninger kontakt
Sund By Butikken
Tlf.: 76 29 36 75
E-mail: sundby@horsens.dk


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Sund By/Sund By Butikken 
Åboulevarden 52
8700 Horsens
Telefon: 76 29 36 75
Mail: sundby@horsens.dk