Læs hvad en frivillig i vores genbrugsbutik siger om at være frivillig hos os:
I vores butik i Mødrehjælpen Horsens hygger vi os sammen, samtidig med at vi arbejder med en masse forskellige ting. Hele overskuddet fra butikken går til at hjælpe trængte børnefamilier med f.eks. julehjælp, fødselsdagshjælp, sommerlejr, ture og rådgivning.
Vi sorterer, vasker og stryger tøj, prismærker, ekspederer plus en masse andre ting.
Vi har blandt andet en gruppe, der gennemgår legetøj, før det kommer i butikken.
Vi har også en, der gennemgår alt fodtøj.
MEN - vi vil rigtig gerne have flere med i vores fællesskab.
Vi har ingen fast vagtplan, vi har et skema på nettet, hvor vi booker os ind på planen, og det fungerer fantastisk godt.
Har du lyst til at vide mere om os, så giv vores formand et ring (det vil hun blive rigtig glad for) og hun fortæller meget gerne mere om os og vores butik.
Det er helt uforpligtende at ringe og få en lille snak.
Hendes navn er Hanna Bülow, og telefonnummeret er 22 35 53 04.
PS. Du kan også lige prøve at tage et kig på vores facebookside, så kan du få en fornemmelse af, hvad vi sælger i butikken.