Har du tid og mulighed for at dyrke idræt om dagen?
Her er nogle tilbud til dig, der gerne dyrker idræt om dagen
Brædstrup Senior Idræt
Brædstrup Senior Idræt er en forening for seniorer med medlemmer i aldersgruppen ca. 55 - 90 år
I foreningen dyrkes vandgymnastik, svømning, gymnastik og badminton i 42 af årets uger. Desuden er der om sommeren cykel- og vandreture hver 14. dag og i vinterhalvåret er der vandreture cirka en gang om måneden.
Kontakt:
Formand Anne Marie Jensen
Telefon: 75 75 10 63
Mail:
annemarie8740@gmail.com
Hjemmeside.
Torsted Seniorer
Torsted Seniorer holder til i Torstedhallen i Horsens. Her er mennesker, der i dag er typisk mellem 55 og 90 år velkommen.
Om tirsdagen klokken 9.00 er der Idræt om dagen, hvor man starter med fælles opvarmning i cirka en halv time. Derefter kan man vælge mellem forskellige idrætsaktiviteter - fx tæppecurling, badminton, floorball, soft volley og styrketræning med egen kropsvægt. Der afsluttes med hyggeligt samvær med to sange og kaffe.
Om torsdagen kan man spille krolf på græsset bag Torstedhallen. Man spiller ca. 1½ time fra klokken 10.00. Man skal ikke have kendskab til krolf for at være med. Alle er velkommen.
Man møder bare op i hallen. Man kan læse mere hos
Torsted Idrætsforening
Horsens Freja
Horsens Freja holder til i Vesthallen i Horsens. Alle er velkommen.
Om onsdagen klokken 10 starter man med fælles opvarmning og hensyntagende styrketræning med egen kropsvægt og elastikker. Herefter er der lidt frugt og småsnak mens man aftaler, hvilke forskellige idrætsaktiviteter man skal lave i dag. Man laver fx badminton, floorball, softvolley og hensyntagende træning.
Man møder bare op i hallen. Man kan læse mere hos
Horsens Freja
Østbirk Idrætsforening Seniorafdeling
Østbirk Idrætsforening holder til i Østbirkhallen. Alle er velkommen. Tilbuddet er tænkt til seniorer og folk, der har fri i dagtimerne.
Kom og vær med til et træningstilbud, hvor de kombinerer motion med det selskabelige. Hver træningsdag slutter med kaffe og samvær i cafeteriet. Der tilbydes flere nye aktiviteter - blandt andet bowls og pickleball, som er særdeles velegnede til seniorer.
Kontakt
Gudrun Andersen
Telefon: 42 40 89 65
Mail:
gudrun.andersen@gmail.com
Hjemmeside.