”Sorgen er et landskab, vi skal vandre i. Det er ikke noget, vi bliver færdig med,” skriver Ole Raakjær. Heldigvis skal vi ikke vandre alene i landskabet. For sorg er ikke et glemmearbejde, men et huskearbejde og det kan vi hjælpe hinanden med.
I Kubens vinduer kan du opleve Sorgens Landskab. Her er ingen lige stier, men bjerge og dale, bølger og bakker – ligesom i sorgen. Du kan læse citater fra mennesker, der har mistet, og få glimt af, hvordan sorgen ser ud indefra.
I udstillingen finder du inspiration til, hvordan du kan være der for én, der sørger. Din lille hjælp – et lyttende øre eller en klippet hæk – kan gøre vandringen i sorgen mindre ensom.
28. okt. 2025 – 02. nov. 2025, 00.00
Kuben, Søndergade 13, 8700 Horsens, Danmark