Hey! Er du også frivillig? Så vil vi gerne sige TAK!
Fredag den 26. september fejres Frivillig Fredag i hele landet - og i Sund By. Det er den nationale dag for frivilligt socialt arbejde, hvor vi hylder frivillige, der gør en forskel for andre og deres lokalsamfund.
Derfor vil vi gerne invitere til to Frivillig Fredagsarrangementer!
Fredag den 26. september fra kl. 10.00-12.00 vil vi gerne invitere til Frivillig Fredagsmorgenbrød.
Vi byder på gratis morgenbrød, kaffesnak og spændende foredrag ”På Knallert Til Rusland”, hvor ”Knallert Jakob” fortæller om sine rejser på mere end 50.000 km på knallert til bl.a. Rusland og Iran. Tilmelding sker på lnk.dk/frivilligfredagsmorgen.
Senere på dagen fra kl. 15.00-17.00 vil vi gerne byde indenfor til Frivillig Fredagslounge.
Her vil være fredagsgodter, hyggesnak og koncert med Esben Kronborg. Esben Kronborg er en anerkendt singer-songwriter fra Horsens, kendt for sine nærværende og melodiske sange med stærk lyrik. Tilmelding sker på lnk.dk/frivilligfredagslounge.
Vi håber vi ses til Frivillig Fredag i Sund By!