Horsens Sund By

Har du brug for en bogven?

Har du brug for en bogven?
Forside Aktuelt Har du brug for en bogven?

En bogven er til dig, der kan lide at læse, men ikke kan komme på biblioteket.

Bor du i Horsens Kommune kan du få hentet bøger på biblioteket af en frivillig bogven, hvis du ikke længere selv har mulighed for at komme til biblioteket. Det kan være på grund af fysiske udfordringer eller manglende ressourcer.

Din frivillige bogven henter bøger på biblioteket til dig hver 6. uge. I aftaler sammen hvornår din bogven kommer med dine lån. Du kan naturligvis selv ønske hvilke bøger, lydbøger, film eller CD’er du vil låne, men din bogven hjælper også gerne med at finde ny litteratur.

"Min Bogven kender min smag og kommer med gode bøger hver 6. uge. Måske vi også får en lille sludder i døren. Det er hyggeligt.” 

Lyder en bogven som noget for dig eller er du nysgerrig på at vide mere? 
Så kontakt os på 76 29 36 75 eller sundby@horsens.dk 

Horsens Kommunes Biblioteker & Horsens Sund By står bag tilbuddet, der er gældende i hele Horsens Kommune. 

bubble