Er du nysgerrig på de mange former for kultur, der findes i din by og har du lyst til at møde nogle af dem?
Snak Om Kultur er et kulturfællesskab for dig, der er nysgerrig på det mangfoldige kulturliv, der findes i Horsens. I gruppen får vi smagsprøver på hinandens kulturer - musik, litteratur, poesi, film, kunst, dans og mad. Vi tager på rejse i hinandens kulturer, nyder fællesspisninger og hygger os.
Sund By’s kulturfrivillige Siddharth, Victoria og Valeria er værter for kulturfællesskabet og sørger for god stemning i gruppen.
Kulturfællesskabet mødes tirsdage kl. 17-19 i Sund By (Åboulevarden 52 i Horsens) fra februar-maj 2025. Vi snakker 100% dansk når vi mødes.
Vil du være med?
Der er et begrænset antal pladser i gruppen, så skriv til Jesper fra Sund By på
30 67 40 05 eller ssjn@horsens.dk, hvis det lyder som noget for dig! Det er gratis at deltage - men eventuelle kulturoplevelser ud af Sund By er egenbetaling.