Horsens Sund By
Vil du være med?

Hej, vi er glade for din interesse. 

Har du lyst til at gøre en forskel for andre som frivillig? Søger du et nyt fællesskab at være en del af? 

Forside Vil du være med?

Hvis du har lyst til selv at undersøge mulighederne for frivillighed og fællesskab i Horsens kommune, før du kontakter os, kan du blandt andet læse mere her: 

  • Fællesskabsportalen - oversigt over mere end 500 fællesskabende aktiviteter i hele Horsens kommune. 
  • Boblberg - digital platform, hvor borgere søger andre at dele interesser, aktiviteter og venskaber med. 
  • Frivilligjob.dk - overblik over hvilke frivillige foreninger og indsatser, der lige nu søger frivillige i Horsens og omegn. 
  • Fritidsportalen - oversigt over foreningsaktiviteter, friluftsliv og faciliteter på fritids- og idrætsområdet i hele Horsens kommune. 

Frivilligt arbejde i Horsens Kommune kan omhandle mange forskellige foreninger, aldersgrupper og opgaver - og de frivillige fællesskaber og foreninger findes i alle afkroge af vores dejlige kommune. Det kan være, at du har lyst til at gøre en forskel for et barn, for en senior eller som gruppeleder i en netværksgruppe i Sund By.

Der kan være flere gode grunde til at lave frivilligt, socialt og sundhedsfremmende arbejde, for eksempel: 

  • Du gør en forskel for andre mennesker.
  • Du kan bruge dine personlige og faglige evner og erfaringer. 
  • Du udvikler dig personligt. 
  • Du møder nye mennesker.
  • Du kan bruge det på dit CV.

Har du brug for sparring eller hjælp til at overskue de mange muligheder, så kontakt os i Sund By eller kig forbi - vi glæder os til at se dig! 

Er du interesseret i at engagere dig i frivilligt arbejde mens du modtager offentlige ydelser som eksempelvis dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension? Så kan du læse mere om reglerne her

Hvis du ønsker at kontakte os kan du gøre det på 76 29 36 75 eller ved at benytte kontaktformuleren til højre. Du kan også kontakte én af vores medarbejdere direkte. 

bubble