Hvad vil det sige at være frivillig igangsætter?
- Du er frivillig i en gruppe for voksne (18+)
- Du bruger ca. 2-3 timer hver anden uge som igangsætter i en selvhjælpsgruppe. Du er sammen med en anden frivillig og der er 5-10 deltagere i gruppen. Gruppen mødes enten i Sund By eller i nogle lokaler på Kildegade.
- Du og den anden frivillige igangsætter starter den gode samtale i gruppen og giver alle gruppemedlemmerne ordlyd.
- Du styrker dine relationelle kompetencer.
- Alle i gruppen – både igangsættere og gruppedeltagere - har tavshedspligt.
- Inden du starter, vil du få et grundigt igangsætter-kursus og sparre med erfarne frivillige. Desuden bliver du løbende inviteret til spændende kurser alt efter ønsker og behov.
Hvad vil det sige at være frivillig gruppeleder?
- Du er frivillig i en gruppe for børn (fra 7-17 år).
- Du bruger ca. 2-3 timer hver uge, når gruppen mødes. Du er sammen med en anden frivillig gruppeleder og der er 5-10 deltagere i gruppen.
- Du og den anden voksen starter den gode samtale i gruppen ved hjælp af forskellige lege.
- Alle i gruppen har tavshedspligt.
- Når du starter vil du få et gruppeleder-kursus og sparre med erfarne frivillige. Desuden bliver du løbende inviteret til spændende kurser alt efter ønsker og behov.
En selvhjælpsgruppe består typisk af 5 – 10 personer. De mødes for at dele erfaringer og tale om en fælles problemstilling. Gruppen ledes af 2-3 frivillige igangsættere eller gruppeledere. Man arbejder ud fra et sæt grupperegler. Gruppen mødes ca. 10 gange på et fast tidspunkt hver anden uge eller en gang i måneden og kan herefter vælge at fortsætte uden igangsættere som en netværksgruppe. Det er gratis for alle at deltage.
Vi ser frem til at høre fra dig og hvorfor du gerne vil være frivillig igangsætter!