Horsens Sund By

Fællesskab - Vi sætter handling bag ordene

Fællesskab - Vi sætter handling bag ordene
Forside Fællesskab - Vi sætter handling bag ordene

Fællesskab er ikke bare et buzzword i Sund By - det er vores DNA

Hver dag arbejder vi for at skabe stærke fællesskaber der giver meningsfulde liv for borgere i alle aldersgrupper i hele Horsens Kommune. Det er en vigtig dagsorden og vi har store ambitioner - der skal nemlig HANDLING bag de fine ord. 

Det er lige præcis det vi har gjort med kommunens Civilsamfundsstrategi. Strategien blev udviklet SAMMEN med de frivillige ildsjæle, foreninger og lokalsamfund, der satte en spændende retning for arbejdet med ambitiøse mål. I strategien udpeges fokusområderne - "Flere frivillige hverdagshelte", "Foreninger på forkant", "Levende lokalsamfund", "Stærke fællesskaber for unge" og "Vi deler i flok". 

Disse overskrifter har ført til konkrete værktøjer, aktiviteter og udvikling:

  • FællesskabsPortalen - en digital oversigt over fællesskabende aktiviteter i hele Horsens Kommune - udviklet sammen med brugerne og med et skarpt overblik over de mange muligheder. Find portalen her
  • Lommefilmskursus for frivillige ildsjæle fra det frivillige sociale område, fritidsområdet og kommunens landsbyer. Her lærte vi, at fortælle historier om de sager vi brænder for i korte videoformater. Vi kom hele vejen rundt fra manuskript, optagelse, redigering og udgivelse af filmene. 
  • Horsens Kommunes medlemskab af Boblberg - digital platform som hjælper borgere med at skabe sociale relationer og fællesskaber. Find andres bobler fra dit lokalområde eller opret din egen lige her
  • Vi har organiseret inspiratormøde om synlighed på frivillige foreninger og afholdt online frivilligcaféer da coronaen gjorde at vi ikke kunne mødes fysisk. 
  • ... og meget mere!

Har du en god idé til at styrke fællesskabet i dit lokalområde, forening, landsby eller hvor end din idé peger i retning af så tøv ikke med at tage fat i os i Sund By.

Sammen sætter vi handling bag ordene. 

#Horsenssundby
bubble