Horsens Sund By er med til at styrke fællesskaber, engagement og relationer for seniorer i hele Horsens kommune
Det gør vi blandt andet ved at arrangere den årlige Højskoledag i samarbejde med Seniorrådet, hvor alle seniorer i Horsens Kommune inviteres til en dag med gode snakke, foredrag og godt til ganen. I 2022 blev Højskoledagen afholdt tirsdag den 22. marts. Datoen for Højskoledagen 2023 er endnu ikke fastlagt, men vil blive meldt ud på Sund Bys hjemmeside.
Udover Højskoledagen har Sund By koordinatorrollen for Pensionisternes Kontaktudvalg, som styrker netværket mellem seniorforeninger.
Er du senior og på udkig efter et nyt fællesskab, så kan du finde fællesskaber særligt rettet mod målgruppen af Seniorer på Fællesskabsportalen. Det gør du lige her.
Sund By samarbejder tæt med de 14 åbne lokale aktivitetscentre der udvikler aktiviteter og fællesskaber for seniorer, og førtidspensionister i hele Horsens Kommune - læs mere om aktivitetscentrenes arbejde her. På samme link kan du læse mere om vores samarbejde med Skiftesporet der giver sårbare seniorer på +65 år en særlig støtte til at skabe en hverdag med øget livskvalitet og flere sociale relationer.
Har du som senior behov for hjælp til IT? Det kan du få en af flere Datastuer der findes rundt i kommunen, primært på aktivitetscentrene. På nogle af datastuerne kan du tilmelde dig specifikke kurser. På andre er der tale om åbne IT-caféer, hvor du kan få hjælp til en specifik IT-udfordring. Du kan finde oversigt over datastuer og IT-hjælp på Fællesskabsportalen. Har du spørgsmål eller brug for hjælp kan du kontakte Sund By på sundby@horsens.dk eller 76 29 36 75.
Kontakt os i Sund By, hvis du søger nye fællesskaber, relationer eller har lyst til at snakke med nogen om et mere aktivt seniorliv.